Kan norsk mad være smagfuld og spændende? Desværre tror de fleste ikke dette. De har smagt dyre, smagløse, udvandede kødboller på vej til skiferie. Norsk mad er meget mere. Nikolaj Kirk har fundet ud at Fenalår (Speget lam) er Nordens parmaskinke, og op mod jul kommer det mange specialiteter på bordet. Her har jeg taget nogle af de bedste. Rakfisk, Ludfisk, Smalahove og Pindekød. Prøv det næste gang du er i Norge!
Rakfisk
Man fisker en ørred i tidlig efterår. Man lægger den så i en tønde, i sin egen slimlage og salt. Grav tønden ned i fugtig muld nogle måneder og en forrådnelsesproces starter op. Grav tønden op i sent i efteråret og du har rakfisk. Høres det ikke godt ud? Det er en delikatesse – la mig citere populære Hellbillies i deres hyldestsang til Rakfisken.
«Finst ‘kji maken te rakafisk, med lauk og lefse!
Ein luksusrett på ekta gamalt vis.
Eg vil påstå at rakafisk med lauk og lefse
Er eit kjemisk produkt verdt ein nobelpris!»
Raking af fisk er både en måde at tilberede fisk på og opbevare fisk på. Fisken fermenterer i en proces hvor råstoffet bliver udsat for enzymer og mikroorganismer, næsten som ved osteproduktion. Fermenteret mad er sundt!
Kunsten med at spise rakfisk er ikke at bruge næsen for meget. Lugten kan være ”lidt” stram, men smagen er himmelsk. Jeg kan lide at spise den med lefse (en slag norsk udgave af tynd tortilla) og løg. Andre spiser det med aspargeskartofler løg, rødbeder og creme fraiche (min kones favorit), andre igen laver tapaswraps. Det findes utallige kombinationer, men det som altid følger med er øl og akvavit!
Rakfisk bliver for hver år mere populært at spise i perioden op mod jul. I egnen hvor det laves, Valdres, er der en stor rakfiskfestival hvert efterår. Her kommer 20.000 for at smage, feste og kåre den bedste rakfisk.
Ludfisk – Lutefisk
Hæng en torsk ude til tørring i 3 måneder, lad den så eftermodnes inde 2-3 måneder, læg den så i vand 5-6 dager, så lægger du den 2 dager i vand med lud så den bliver giftig, så 10 dage i vand igen så den bliver spiselig. Da har du delikatessen ludfisk.
Nordmænd spiser 3000 tons i julesæsonen, så det må jo være noget over det. For mig har det været en ”aquired” taste, mens min kone elsket det med en gang.. Når jeg var lille syntes jeg den gelelignende klump af en fisk ikke var sååååå indbydende. Nu har fisken og jeg blevet lidt fastere i fisken, og det smager rigtig godt.
Mange mener med at det er tilbehøret som er bedst. Den kan serveres med bacon, gul og grøn ærtestuvning, kartofler, sovs, sirup, gedeost, gammelost. Andre spiser den kun med lefse og smør. Øl og akvavit er helt naturlige følgevenner. Jeg kan bedste lige den med bacon og grøn ærtestuvning.
Ludfisk er også populært de stederne i USA hvor Nordiske udvandrere tog hen. I mine rejser i U.S.A, har jeg ofte blevet mindet om ludfisken.
Smalahove.
Hvorfor kaste væk hovedet når man slagter lam? Hvorfor ikke svi hovedet over et bål på birkepinde. Kløv hovedet i to og tag ud uønsket indmad. Læg det i vand til neste dag, salt det så i 2-3 dager. Heng det så til røykning, så har du en delikatesse.
På selve dagen kan du vande hovedet lidt ud, så koger du eller damper det. Server det med kartofler og kålrodstappe. Selvfølgelig skal der øl og akvavit til.
Smagen er af røget lam. Øjet smager af koncentreret lam. Udseendet skæmmer ingen, når det smager så godt! Jeg har haft problemer en gang, da jeg ramte kæbebenet på en sådan måde at kæben gik op og ned, så det så ud som den talte til mig. Jeg gav den bare en akvavit til, så var vi venner igen.
Smalahovedets hovedstad er Voss på vestlandet. Her har man også en festival for de sviede hoveder.
Pindekød – Pinnekjøtt
Gud tog et ribben fra Adam og lavet Eva. Nogle landmænd i Vestnorge fandt ud at man kunne tage ribben fra får, salte og tørke de, ja nogle gange til og med ryge de. Så finder man nogle birkepinder og damper ribbenene. Jeg synes Gud og Landmændene er i tæt konkurrence om hvem som har lavet det bedste produkt.
Som I måske har fornemmet er pindekødet min norske favorit til jul. 31% af nordmænd spiser Pindekød på juleaften. Primært på vestlandet, men områdes udvides. Da vi traditionelt fejrer dansk jul, har vi indført at vi haver pindekød lille juleaften. Det er en dejlig luft af jul, når pinekødsluften spreder sig i køkkenet. Min kone og resten af familien, elsker også rørt tyttebær til.
Pindekødet serveres med kartofler og kålrodstappe, samt sky fra dampeprocessen. Himmelsk!
Det kan være stor forskel på kvaliteten på pindekødet. De som bor på vestlandet tager det bedste selv, men man kan godt finde godt kød andre steder i Norge også.
Mange af disse retter kan købes på den Norske Sømandskirke i København.
Nye kommentarer