Endelig var dagen kommet. Jeg skulle til den største Klint i Danmark. På vej nedover synger jeg Vera Lynns ”White Cliffs of Dover”, med lidt forandringer i teksten. ”Der er vandrefalke over Møns hvide klinter” er måske ikke lige så vakker som Veras version, men solen kommer frem og efterårsdagen er bare fantastisk.
Møns Klint er et meget imponerende og storslagent naturområde, måske det flotteste i Danmark. Vi går først op til Dronningestolen, som er det højeste punkt på 128 meter. Der er fantastisk udsigt udover Østersøen og klinterne. Udsigten er dramatisk hvor klinterne kastes brat ned i den er klare azurblå Østersø. En dronning værdig. Man skal i øvrigt være forsigtig og holde sig indenfor hegnet, da det altid er far for at dele af klinten forsvinder til havs.
Her står og går man på 75 millioner år med historie. Kridtaflejringerne blev dannet i slutningen af kridttiden, mærkelig nok. Under istiden blev de skubbet op til de høje klinter vi går på i dag. Det er et kæmpeområde man kan vandre i, med et rigt planteliv.
Efter at ha været oppe ved Dronningestolen, tager vi de Danmarks længste trap, med de 497 trappetrin ned til stranden, så man kan se klinterne nedefra. Her får man et helt andet indtryk af de majestætiske klinter som rejser sig fra havet. Kigger man også lidt ned, er det chance for at du finder fossiler, eller nogle rigtig flotte stener.
497 trappetrin ned, er ikke så hårdt. Men 497 stejle trappetrin op, går noget ved pusten og lårmuskler. Godt det er muligt at tage en lille pause på de opsatte bænke undervejs. 2 dage senere, når dette skrives, er musklerne fortsat såre og ømme, men på den gode måde.
Vi kommer helt sikkert tilbage for at vandre i skoven, besøge Geocenter Møns Klint, cykle mountainbike eller klatre i træer. Det er et fantastisk område. 5 glade masker uden tvivl.
Nye kommentarer