Af Charlotte
Midt i storbyens jag og støj – rundt hjørnet for Nationalmuseet ligger dette fuldstændige skønne klunkehjem. Man tror næsten det må være en rekonstruktion, en kulisse fra en svunden tid. Men nej det er en lejlighed som blev indrettet mellem 1890 og 1914 og hvor næsten intet er blevet ændret siden da. Dette takket være de to gamle jomfruelige søstre der ihærdigt holdt fast i interiøret fra deres forældres tid. Et besøg i dette hjem giver et godt indblik i borgerskabets dagligliv omkring 1900. Der var streng opdeling af herskabets zoner og de steder hvor tjenestefolkene satte deres ben.

Den fine salon, her modtogman sine gæster. Disse havde visit i 15 min ad gangen. Man lagde herefter sit visitkort i den høje porcelæns skål. Således kunne andre gæste se hvilke evt. fine folk som havde været på visit tidligere.
Vi må i høj grad takke de to søstre for at have testamentet det vidunderlige og fornemme indbo til Nationalmuseet og den nuværende efterkommer af familien og lejligheden ejer for at have sagt ok for fremvisning i de rette omgivelser.Ejendommen der er fredet er opført 1850 og blev allerede i 1866 købt af grosserer Rudolph Christensen, han var indehaver af båndfabrik, butiksindehaver og importør af silke mm. Familien indrettede alt nyt inden de flyttede ind og derfor giver den i særlig grad så godt et indryk af denne tidslomme. Klunketiden.
Dette må være ret unik i verden og jeg kan varmt anbefale at bruge en time eller to med en guide fra museet som med små sjove anekdoter fører dig gennem de mange rum.

Herreværelset i de lidt mørke dystre farver som også kendetegner klunketiden. Her var adgang forbudt for kvindfolk og ,mon ikke her har været både talt forretninger og gnækket over diverse udskejelser kvindelige erobringer
Selv husker jeg tydeligt mit først besøg, da jeg som ca. 10 år gamle var herinde med min mormor. Jeg var ganske enkelt bjergtaget og fascineret af de mange mange detaljer, pyntegenstande og så måske i virkeligheden den opdeling af klasserne som er ganske tydelig i form af to opgange, sovekamre mm.
Det at virkeligt være i de samme omgivelser hvor mennesker fra den tid havde levet, lavet mad, haft gæster, gjort forretninger mm er så meget mere tankevækkende end en kunstigt skabt udstilling.

Tjenestepigen spartanske værelse, står i skarp kontrast til resten af hjemmet. De små pyntegenstande er højst sandsynligt gaver fra herskabet.

Den fine spisestue, når der var middage som kunne vare op til 6 timer, sad særligt de kvindelige gæster og led med deres stramme korsetter. For toiletbesøg var udelukket. Herrerne kunne sige de måtte gå afsides for at diskutere forretning. Mon ikke det var en undskyldning for at urinere i gården
Du kan kun besøge klunkelejligheden, hvis du er på rundvisning. Det kan du komme hver lørdag, søndag og helligdag kl. 11, 12 og 13. Du køber billetter i receptionen på Nationalmuseet. Det koster 50 kr for voksne. 40 for pensionister og studenter og er gratis for barn under 18. Du bliver hentet i receptionen på Nationalmuseet og rundvisningen varer en time
Nye kommentarer