Er det et isbjerg, er det nordlys, en klippeø eller en fisk? Ja, eller en kirke?
Findes det moderne kirker som er vakre? Man har lyst til at spørge, da jeg har vokset op i alderen hvor man prøvede at modernisere kirkearkitekturen. De fleste forsøg kan vel ikke siges at være de store successer. Men Ishavskatedralen – eller Tromsdalen Kirke – i Tromsø har blevet et ikon og Tromsøs vartegn – med rette.
Isbjerget, Nordlyset eller Katedralen kan ses fra hele Tromsø centrum, samt den ønsker dig velkommen når du kommer sejlende til Tromsø. Vi går over Tromsøbroen og kirken vokser frem. Jeg kan godt lide den asymmetriske formen, men rejsefølget er ikke helt enig. Kirken blev bygget i 1965 (et godt år) og arkitekten var Jan Inge Hovig. Arkitekten har ikke selv fortalt hvad som var inspirationen til formgivningen.
Vi går spændt ind. I de gamle monumentale katedraler nedover kontinentet bliver jeg ydmyg og ærbødig. Noget jeg ikke har opnået i de moderne kirkerum. Inde i Ishavskatedralen er det overraskende enkelt, og Martin Luther ville være stolt. Det er god nordisk arkitektur og fungerer, og man benytter sig af det naturlige lys. I enden er der en gigantisk glasmosaik som dækker hele væggen. Det kaldes Kristis Genkomst og er af Victor Sparre. Smukt. Det fungerer også som et alter.
Tiden går når vi er her og ærbødigheden kommer over os. Vi tænder et lys hver for vore fædre og forlader katedralen med en dejlig ro i kroppen.
Ishavskatedralen får 4 glade masker fra os.
Nye kommentarer