Hvide vidder, tilblæste naturdyner, man bliver pisket af naturelementerne i ansigtet. Nej, man er ikke på fjeldet i Norge, men på Toppen af Danmark i Råbjerg Mile. Et skaldet bjerg, en ørken, vildt, smukt, råt, ja man kan tage mange ord i sin mund når man skal beskrive Råbjerg Mile. Jeg har ofte sagt at det eneste jeg savner fra Norge er mine bjerge, og oplevelsen det er at vandre eller gå på ski der. Denne følelse får jeg i Råbjerg Mile, og jeg føler mig hjemme der.
Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit. Den dækker en kvadratkilometer. Dynene kan blive op til 20 meter høje, noget som betyder at du er 40 meter over havet på det højeste. Den vandrer 15 meter om året. De området som dækkes i år, vil komme til syne om 40 år igen.
At vandre på milen er en oplevelse med mage facetter. At gå op er som at gå på et snedækket bjerg. Man kan ikke se toppen, og over næste kant, kan man se endnu en. På toppen er det som en vidde og det er som sanddynene i ørkenen. Man har en fantastisk udsigt – man kan se Vesterhavet, Skagerrak og Kattegat. Sanden som pisker dig i ansigtet bare gør oplevelsen større.
Det er vildt at se den stejle front, hvor den bare begraver skoven. ”Farvel – vi ses igen om 40 år! Går men ned der hvor milen ender er det rimeligt goldt. Det er ikke så meget der gror, men her og der ser man en blomst eller svamp trænge sig frem. På siderne af milen er det kuperet med klitter i alle slags udformninger. Man kan bruge lang tid på at studere nuancerne.
Råbjerg Mile er et sted vi helt klart kommer tilbage til. 5 Glade Masker fra os.
Nye kommentarer