0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 Pin It Share 0 0 Flares ×

Ud på tur - aldrig sur

Nørrebro Bryghus har af Ratebeer.com blevet kåret til Danmarks Bedste Brewpub. Bryghuset på Nørrebro har haft et bjerg og dalbane liv, men lave godt øl kan de!  Man kan gå ind i bryggeriet og drikke en øl, blandt deres kedler.  Går man op trappen finder man en restaurant, hvor de har specialiseret sig på menuer, som går meget godt sammen med øllet.

Ud på tur - aldrig sur

Nytårsaften bestemte vi os for at prøve nytårsmenuen.  Gæsterne var overvejende unge, samt nogle af det grå guld, og os.  Stemningen var meget god.

Vi bestilte 4 retters menu med 6 glas ølmenu.

Ud på tur - aldrig sur

Vi startede med et såkaldt ”Velkomstsnack bestående af flæskesvær med eddikepulver og æblekompot”.   Når jeg siger såkaldt, er det pga det var 1 stk tynd flæskesvær til hver.  Men godt smagte den, fik associationer til æbleflæsk. Øllet vi drak, var en New York Lager, som er ”En traditionel, amerikansk undergæret øltype fra før forbudstiden.”

Så går vi over til min aftenens højdepunkt for min kone. Første forret var tre friske ferske østers.

Ud på tur - aldrig sur

De var serveret på en seng af havsalt og krydderier.  De var så gode min kone ville have de, og så lidt mer. Vi ville gerne have et dusin hver! Øllet vi drak til østerserne var en Çeske Böhmer – Som navnet antyder, er denne pilsner mere end kraftigt inspireret af den Bøhmiske Pilsner tradition.  Denne øltype er meget alsidig og smager udmærket til disse østers.

Da det kun var 3 Østers, havde vi intet problem til at fortsætte til anden forret som var Vildtpølse med porter og cremet savoykål tilsmagt med Stuykman Wit.

Ud på tur - aldrig sur

Vi var ikke helt overbevist da vi fik den første bid, men den blev bare bedre og bedre!  Overraskende godt. Til denne fik vi Ravnsborg Rød, som er en af mine favoritter fra Nørrebro Bryghus.  Det er en variant af den klassiske britiske Amber eller Red Ale. Som tilbehør til maden egner den sig godt til mørkere og krydrede retter med svinekød,

Så er tiden inde til aftenens hovedret, som var  ”Rosastegt striploin med braiserede porrer og sauce med oksekæber og trøffel. Hertil croquetter. ”

Ud på tur - aldrig sur

Udmærket – ikke mere at sige om det.  Mør og god!  Til den fik vi en Stout, som er en af mine favoritter.  Jeg synes det stod godt til maden, men min kone syntes den var lidt heavy.

Til dessert fik vi Chokoladefondant med trøffel med øl og rom. Hertil hjemmerørt vanilleis.

Ud på tur - aldrig sur

En liten bombe til slut, serveret med en Juleøl.  Man begynder at blive god og mæt, men det er en god afrunding af middagen.

Efter middagen, tager jeg en Stout til, i stedet for Kaffe.

Vi træffer kendte og vi går sammen ud i natten til at se fyrværkeriet ved søerne.

Jeg synes maden og øllet på Nørrebro bryghus absolut er værd et genbesøg.  Vi betalte 475 for maden og 289 for drikken.

 

Du kan læse mere om Nørrebro Bryghus på hjemmesiden og på Værtshusguiden Gule Gardiner.

Det er absolut et besøg værd!

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 Pin It Share 0 0 Flares ×