Hvad har vi gang i? Vi sat på ”Prospect of Whitby” en hyggelig gammel pub nede ved Themsen med nye hyggelige britiske venner. Men – vi havde læst om Model Market i Lewisham. Det skulle være et af de rigtigt gode streetfood markeder i London. Så her sidder vi i en Uber ”taxi” på vej ud af London. Det er langt, og den pubben vi var på var bare hyggelig! Vi finder heller ikke markedet umiddelbart, men heldigvis er vor chauffør meget behjælpelig og vi finder frem.
For et sted! Råt, pulserende og fyldt med liv! Man ser hurtigt hvor Copenhagen Street Food har hentet inspiration fra; det må være markeder som dette. Det gamle forladte marked fra 50erne er igen blevet fyldt med stader og containere med god mad og musik. Det er høj hipster faktor, om kvinder ønsker at se spå kæg og solbriller, er dette stedet. Men vi kan leve med det. Det er den fedeste energi med ægte mad lavet af de som brænder for det, alt iblandet calypso og technomusik.
Vi vælger en brisket fra Smokestak. (se video) Hold da op! Vi har ikke smagt noget lignende. Så enkelt og så godt! Røget kød, skåret chili, sauce og brød. MMMmmm. Kødet smelter på tungen, og vi kan ikke beskrive smagen med ord. Efterfølgende går vi til Yum Bun hvor vi får Crispy rejer med grøn chili sambal og svinekød med forårsløg og hoisin sauce. Alt serveret i de kendte boller. Når det gælder maden, taler vi om kvalitet, kvalitet og atter kvalitet.
Vi sidder og nyder stemningen og eftersmagen af maden i en lang stund. Fantastisk. Men så smyger det en lille tanke ind. Er det ikke lidt dekadent? Det hele er en mini kopi af en ghetto. Usselt, minimalistisk og fattigt. En illusion af at vi hjælper de fattige, så kan vi bare gå ud i den virkelige verden igen? Men det går over. Det er ikke usmagelig. Det er helt cool.
Så om du er i London og har lyst til at være et sted med en vild energi, fantastisk mad og uden turister burde Model Market være stedet for dig. Vi kommer i hvert fald tilbage!
Du finder Model Market her.
Det er åbent fredag og lørdag fra kl 17 til 01
Nye kommentarer