1 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 Pin It Share 1 1 Flares ×

Endelig var dagen kommet.  En dag, jeg har set frem til siden påsken 1985.  Det var den dag den første nordmand besteg Mount Everest. Arne Næss jr. Han gik videre og besteg Diana Ross, nok om ham.

Ud på tur - aldrig sur

Dagbladet, Norges BT, havde vundet eller betalt nok til at fortælle historien fra Verdens højeste bjerg.  Alle ville følge med. Hvad gjorde Norges største avis, VG?  De kunne ikke være dårligere, så de sendte en delegation til at bestige det de troede var Danmarks højeste bjerg, Himmelbjerget.  Det var en historie som gik over flere dage, og de lejede sherpaer fra Silkeborg til at bære Tuborgkassen til tops.  Det var vel da jeg blev dedikeret en Danmarksfan, og bestemte at ”En dag skal jeg også bestige Danmarks tinde”.

Ud på Tur - Aldrig Sur

Efter 28 år får jeg så muligheden.  28 år med research.  Min største overraskelse er at Himmelbjerget ikke er Danmarks højeste bjerg.  I Norge lærer vi at det er 173 meter og man ikke kan komme nærmere himmelen i Danmark.  Men, det norske skolevesen og VG tog fejl. Min barndoms kundskab bliver knust.

Himmelbjerget – selv om englene synger dets navn, er kun 147 meter, og er Danmarks 8. højeste bjerg.  Hvem vidste det?  Det viser sig at kampen om at være den højeste er intens. Ejer Bavnehøj på 170,35 meter troede selv i mange år at de var det højeste punkt.  Det står til og med en sten som proklamerer dette på højen.  Men så viser det sig at det faktisk er Møllehøj på 170, 86 som er Danmarks højeste naturligste punkt. Hele 51 centimeter højere en Ejer Bavnehøj, men hele 23 meter højere end Himmelbjerget!

Dette gjorde at jeg måtte planlægge på en helt ny måde i henhold til VGs plan.  Jeg valgte at ligge i lavlandet ved Juelsminde, spise en god fiskemiddag, for så at forcere bjerget. Spændingen i bilen var at tage og føle på da vi kørte op i højden.  Hvordan ville den hurtige kørsel op i højden spille ind, og ville bestigningen blive et problem?

Ud på Tur - Aldrig sur

Uden propper i ørene, men efter en fantastisk køretur i den gule raps, fandt vi parkeringen, som ironisk nok ligger ved Ejer Bavnehøj.  Vi gik ned af dalen mod bjerget på Møllehøj.  Op ad dalen skulle vi så åbne lågen til bjerget. Der var det kør som mødte os!  Er det Danmarks svar på hellige kør som ofret sig for bjerget, eller bare normale kør.  Vi går op ad bakken og stopper midtvejs samtidig som vi forer de sultne kør.  Bare en undskyldning for at få pusten tilbage.

Vel kørne får mad, og vi går op marken og ser Danmarks højeste punkt. Den er markeret med en møllesten. Jeg hopper op på den, og føler en fantastisk glæde.  Jeg fandt det stedet VG ikke fandt, nemlig Danmarks højeste naturlige punkt. Her bag laden er det en fantastisk udsigt.  Man kan se flere av de højeste punkter i DK.  De er alle en del af bjergkæden Ejer Berge.

Ud på tur - Aldrig sur

Ejer Bavnehøj giver i øvrigt ikke op så nemt.  De har bygget et udkigstårn på 13 meter, så det bliver så det højeste punkt i Danmark på land (Storebæltsbroens Pyloner er 254 meter).  Når man står der oppe kan man se det meste af Jylland og helt til Lillebæltbroen.  Flot udsigt!  Så kombiner en tur på Møllehøj og Ejer Bavnehøj.

Ud på tur aldrig sur

Ud på tur - Aldrig sur

1 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 Pin It Share 1 1 Flares ×