0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 Pin It Share 0 0 Flares ×

Ud på tur - Aldrig sur

Intet står som hyggeligere minde, end da jeg som barn besøgte den gamle have med min mormor. Her var både kage og varm chokolade på programmet og forlystelser i massevis. Og dog står Pantomime teatrets forestillinger tydeligst af dem alle. Dengang betalte man for at sidde på bænkene foran scenen og man skulle komme i god ti  og det gjorde vi så,min mormor og jeg. Og her mens vi ventede på at se, at de unge elskende, Harlekin og Columbine, kæmper for kærligheden, mens Columbines far, Kassander, og hans tjener, den hvide Pjerrot, gør alt hvad de kan for at forhindre det. Sad jeg og beundrede Pantomimeteatret med det særlige fortæppe formet som en påfugls hale vist nok  det eneste teater i verden. Disse forestillinger har været opført i samme skønne naive form i mere end 200 år. Og havde det været et tv program ville det gå under betegnelse slow tv i dag, for de helt store handlinger foregår her ikke. Og det er præcis som det skal være og præcis som jeg mindes det så godt.

Ud på tur - Aldrig sur

Og i aftes på de selvsamme bænke – hvad sker der så – pludselig er scenen fyldt med dansere både capoiera og hiphop til klassisk ballet og breakdance. En forestilling skabt af Pivot Dance Company har overtaget scenen for en stund, de reklamere med at man kan opleve en forestilling hvor det klassiske univers møder den moderne dans og verden. Min skepsis er nu jeg sidder her på bænken overvældende, vil det ikke være en form for blasfemi af det gamle drama jeg kender så godt. Suk er min tanke mens jeg tager en slurk af en fadøl ( ja det var jo også utænkeligt før i tiden)

Ud på tur - Aldrig sur

Nuvel jeg giver det en chance og påfuglens vinger breder sig og musikken starter på fuld udblæsning Forestillingen ’De Magiske Sko’  er i gang, Der bliver danset til musik til alt lige fra Trentemøller, Ne-Yo og George Michael til klassiske toner fra bl.a. Vivaldi.

Ud på tur - Aldrig sur

Og det er faktisk rigtigt godt, og i stor respekt for den gamle teaterform. Dygtige dansere og glade neon farver. Temaet med bejlere og at få en lykkelig slutning er tænkt nyt med streetdance og auditions. Alle skal vise deres særlige moves og det skal jeg love for de gør – til stor jubel fra publikum som der er i hobetale langt op bag bænkene. Det er en fed fornemmelse at være i Tivoli.

Heldigvis som altid kommer Harlekin og hjælper Columbine og alt ender som det skal. Gudskelov

Ud på tur - Aldrig sur

Skøn historie og dansere på højt niveau.

Skal man være lidt kritikeragtig, så manglede jeg måske de latterindfald jeg husker tilbage på – når Harlekin snød Pjerrot og vi alle grinede.

 

Men 4 glade masker herfra

Ud på tur - Aldrig sur

 

Forestillingen ’De Magiske Sko’  kan opleves frem til d. 28 juli, men med stor sandsynlighed kommer de tilbage næste år. Og det kan klart anbefales at planlægge Tivolituren efter

Medvirkende: Internationalt hold af 15 dansere fra Pivot Dance Company, samt dansere fra Pantomimeteatret og tre børn.
Koreografi: Jesper Kryger
Iscenesættelse: Mette-Louise Just Kryger
Manuskript: Mette-Louise Just Kryger og Jesper Kryger
Kostumer: Hanne Mørup & Mette-Louise Just Kryger

Skrevet af Charlotte

0 Flares Twitter 0 Facebook 0 Google+ 0 Pin It Share 0 0 Flares ×