Kan man lave kun en anmeldelse af Bryggeri Skovlyst? Bryggeriernes og Smørrebrødrestauranternes svar Dr. Jekyll og Mr. Hyde? Vi har besøgt Bryggeri Skovlyst flere gange for at blive sikre, og efter weekendens besøg er vi mere i tvivl en nogensinde. Det er 2 måder at se på Skovlyst på. 1 – Stedet med de guddommelige nyskabende smørrebrød og øl, eller 2- idrætshallen med asbestlofte og forfærdelig uvidende service. Vi vil derfor beskrive begge syn.
Bryggeri Skovlyst – en himmel af lystig smag i skoven.
Det er som at komme til et lille eventyrslot når man kommer til bjælkehytten som huser Bryggeri Skovlyst efter en tur igennem den smukke Hareskov. Idyllisk og smukt. Vi er sultne og ikke mindst tørste efter den lange tur.
Det er altid spændende at se smørrebrødssedlen når man kommer ud hit. Den bliver skiftet flere gange per år. Det er både skidt og godt. Her ude har jeg fået det som er det bedste smørrebrød jeg nogen sinde har smagt. Jeg har smagt mange! Det var røget hellefisk. Det som er skidt, er at jeg er i tvivl om jeg nogen sinde får smagt dette guddommelige smørrebrød igen. Det som er godt er at man kan få udforsket nye spændende smørrebrød. Køkkenet laver nye gode variationer over de klassiske smørrebrød. Vi får ofte inspiration vi tager med hjem. De er store og velsmagende. De havde også hellefisk denne gang, men ikke den variationen som fuldstendig smeltet mine smagsløg.
Nu er jo også et Bryggeri. De runder 10 år i 2014 og var en af de første nye bryggerier i den danske ølrevolution. De laver udmærket øl inspireret af skovens ingredienser de har i baghaven. De passer godt til maden. Man kan også få specialsnaps, og sammen med øllet giver dette en fuldendt restaurantoplevelse.
Inde kan man godt se at det er et bryggeri. Kobberkedler klæder ethvert interiør. De har også dekoreret med gammelt bryggeri værktøj og med nogle af skovens indbyggere.
Tjenerne ser ud til at være unge mennesker fra lokalområdet. Lidt varierende, men de bedste er meget dygtige og hyggelige.
Bryggeri Skovlyst er et spændende sted vi ofte kommer tilbage til.
Bryggeri Skovlyst – idrætshallen med gennemført dårlig service.
Vi ankommer lidt tidlig, og den unge ved ankomsten har efter hvert tid til at kigge op fra skærmen for at fortælle vi ikke kan få bordet før tid. Intet problem tænker vi, vi tager bare en velsmagende venteøl i det fine været.
Ikke så enkelt som sagt. I baren er det en lang kø. Den unge mand bag baren ser ud til at vil lave den perfekte kakao. Han bruger i hvert fald usædvanlig lang tid til den, og køen vokser gennem lokalet. Så spørger en af de løbende tjenere fra restauranten om ikke hun fra ankomsten kan hjælpe til i baren, da der ikke er kø der. Hun siger ja, men det virker som ikke tjeneren skal bosse hende omkring, så hun bruger nogle minutter til på skærmen. Nu kan alle se hvor vigtig hun er! Først når 2 andre spørger, kan hun løsrive sig fra den vigtige skærm. Vi er så ”heldige” at vi bliver betjent af vedkommende. Vi har et gavekort, og når vi skal betale kommer det i aggressiv tone. ”Er det penge på kortet?” Hvad tror hun, at jeg vil få hende til at fylde kortet op? Kunden i centrum, ser ikke ud til at være konceptet.
Efter lang tids venting på en venteøl bliver vi vist ind i lokalet. Selv om det har blevet bedre, så ser det fortsat lidt ud som kantinen i idrætshallerne rundt omkring i landet. Specielt de brædder i loftet som ser ud til at være fyldt med asbest.
Tjeneren kommer forbi efter 10 minutter. Vi kan få lov til at bestille. Jeg spørger til snapsen. De har en som hedder ”ny dansk”. Jeg spørger hvad slags snaps det er. ”Det ved jeg ikke!” ”Jeg kan ikke lide snaps og drikker det ikke!”. Ikke helt den informationen jeg efterspurgte, men spørger igen om hvordan den smager ”Har hørt lidt sprittet”. Det faldt hende ikke ind at finde ud af denne information. Jeg valgte en anden.
Maden? Smager udmærket, men hele oplevelsen bliver skændet af dårlig service.
Vi har fået denne oplevelse bekræftet af familiemedlemmer som havde fået ølsmagning, så undgå Bryggeri Skovlyst om du har fået en Smartbox.
Som I kan se, kan man have en meget alternativ oplevelse på Bryggeri Skovlyst. Vi hælder mest til den positive, men det skal ikke mange oplevelser som nummer 2 før de bliver lagt på is. Hvad er jeres oplevelse af Bryggeri Skovlyst?
Jeg tror du kan være ret sikker på, der ikke er asbest i de loftsplader, der er i restauranten
den er jo af nyere dato. Pladerne hedder troldtekt, er produceret af naturmaterialer, og hjælper på akustikken. Så ro på 