Tower Bridge – broen over alle broer i London. Nyhed! Du kan nu gå på et glasgulv hvor du ser 42 meter direkte ned i Themsen eller trafikken nedenunder. Det må jo være spændende! Fantastisk udsigt udover byen på en måde man ikke har erfaret før. Min hustru med højdeskræk, synes ikke det hørtes såååå spændende ud. I et modigt øjeblik bad hun mig bestille en billet, og den blev umiddelbart bestilt.
Frygten var stor, noget af grunden er at vi ikke helt vidste hvad vi gik til. Ville man gå ud i blæsten på et glat glasgulv? Fylder glasgulvet det hele, så man vil fryse til? Igen viser det sig at man frygter mest det som ikke sker. Her er grundene til at du (ikke) skal frygte Tower Bridges glasgulv.
- Det er nemt at komme op, så frygten behøver ikke at øge med hver trappetrin. Man kan vælge at tage elevatoren op. Det er ”japanese train style” hvor man bliver presset ind i som sild i tønde. Elevatorføreren vil fortælle hvad som er værd at se når du kommer op. Om du ikke vil være en sild i tønden, kan man også gå trapperne de 42 meter op.
- Det er lærerigt. På toppen af tårnet får man en informativ film om broens oprindelse. Senere kan man lære om andre broer i verden
- Det er indendørs. Vi troede man fik vind i håret og masse luft når man gik over gangbroen. Her er det indendørs, godt og sikkert. Næsten kedeligt.
- Glasgulvet er relativt lille. Vi frygtet at det var næsten hele vidden og længde på gangbroen. Det er bare en del af det, så man kan hurtigt komme af om du får ubehag. Det er faktisk så lille at jeg frygter optøjer når der er endnu flere gæster.
- Glasgulvet er imponerende. Det er fantastisk at stå der oppe og se floden løbe, se bussene køre og miniaturemenneskerne gå der nede. Det er enormt fascinerende. Reaktionerne til menneskerne er også sjove at observere. Det er ikke én som reagerer ens.
- Det er en fælles oplevelse. Er man flere, så vil man automatisk finde på vinklinger og måder at opleve dette sammen på. Man drages sammen.
- Der er en flot udsigt. Begge veje
- For mænd er det den perfekte afslutning. Tror alle drenge som vokset op i 70erne ville have en dampmaskine. Tommy i Pippifilmene var en heldiggris, og fik en til jul. Jeg fik aldrig en. Men – man afslutter turen i maskinrummet til Tower Bridge og her er den ultimative dampmaskine. Ny poleret, stor og dramatisk. Kan man ønske mere?
Det stod at det havde være kun 1367 før os på glasgulvet. Jeg tror ikke vi er de sidste. Tower Bridge har blevet mere spændene og unik. Tag op dit om du er i området. Bestil billetter her
Nye kommentarer